Châteauneuf-du-Pape

Om vinene fra Châteauneuf-du-Pape & opskrifter, der passer til

chateauneuf_du_pape_domaine_du_pegau_2000.jpg

Lammeculotte med efterårsgrønt i form af persillerod, champignons, friteret persille og jordskokker stegt i oksefedt

Smagenote på Châteauneuf-du-Pape, Domaine du Pégau, årgang 2000

Søren Frank om Châteauneuf-du-pape & Stephen Tanzers horisontalsmagning af Châteauneuf-du-pape i årgang 1998

pegau_chateauneuf_du_pape_stephen_tanzer_soeren_frank.jpg

Presseklip om Chateauneuf-du-Pape

"Fransk Port salut er stadig på tilbud til 9,50 kr. for 100 g. Modens luner skifter også i vinverdenen. Hvad der var in i går, er yt i dag. Sådan er det desværre gået for vinen fra Chateauneuf du Pape. Navnet opstod, da Pave Clement den 5. byggede sit sommerslot i 1305 " pavens nye slot " og startede egen vinproduktion til fornøjelse for sig selv og sine efterfølgere i embedet. Chateauneuf du Pape ligger som en lille enklave på 3000 hektar i det største koncentrerede vinområde i Østfrankrig, Côtes du Rhône. Produktionen af pavevinene er begrænset til 10 mill. liter årligt, rødvine hovedsaglig. Vartegnet er paveresidensens ruiner, og rundt om på bjergskråningerne vokser vinstokkene i et tykt lag nævestore sten. Disse holder på varmen længe efter, at solen er gået ned. Det bevirker, at druerne får et højt indhold af sukker, og af samme grund har Chateauneuf du Papes vine det lovbestemte minimum på 12,5 % alkohol- en af de højeste af alle franske vine. Rødvinene har en dybrød farve"

"Det skulle borge for kvaliteten og garantere aftapning på stedet, og i forbifarten skal det også lige nævnes, at det franske AOC-system, som er oprindelsesgaranti lig det danske lurmærke på smør, blev grundlagt her af områdets berømteste vinavler i nyere tid, afdøde baron Le Roy de Boiseaumarié. En af årsagerne til at Chateauneuf du Pape nærmest er gået i glemmebogen herhjemme, kan meget vel skyldes, at vi en overgang fik præsenteret nogle tyndbenede pavevine til lavpris. De havde ikke noget at gøre med de kvaliteter, som har gjort distriktet verdensberømt. Den klassiske Chateauneuf du Pape er nemlig en vin med tyngde og fylde. Som ung er den nærmest udrikkelig, og den ægte vare kræver en modningstid på mindst 5 år. Tidligere måtte man vente op til en halv snes år, men ved at øge mængden af Grenachedruen, fremskyndes drikkeligheden. Toppen nås mellem 6 og 9 år, og så har man en stor vin, som trods sine godt 100-110 kroner er rimelig i pris sammenlignet med de kendte Bourgogner eller Bordeaux-vine i cru-klassen. Det kan undre, at der ikke er mere rift om Chateauneuf du Pape, når man tager i betragtning, at der sælges langt dyrere"

Pavernes vin i Rhônedalen, Berlingske Tidende, 1990

"Kødet skal trække 15-20 minutter. Varm saucen igennem og smag til. Hold den varm over svagt blus. Steg savoykålbladene let i fedtstoffet fra valnødderne. Rør selleri i og varm blandingen godt igennem, før den serveres. Server den drysset med valnøddekernerne. Hæld kødsaften fra fileterne i saucen og kog op. Skær fileterne i skiver på skrå på et bræt ved bordet med en meget skarp kniv. Server sauce, kålblanding og evt. også smørstegte, kogte aspargeskartofler til. Sæt en skål hakket persille ind til drys. Vintips: Jacqueline Jensen anbefaler en hvid Côtes du Rhône, Chateau MontRedon 1990 […] og en dejlig rød Chateauneuf du Pape, Chateau MontRedon […] Begge vine er fra Frederiksberg Vinimport, Frederiksberg. "

Det er helt vildt, Berlingske Tidendene, 1990

"Pavestolen var i lidt mere end 100 år flyttet fra Rom til Avignon. Vi er tilbage i tretten-hundrede tallet. Den første, der skulle regere den katolske verden fra Frankrig var Clemens V.: Han kom forøvrigt fra Bordeaux, hvor det slot han efterlod i dag hedder Château Pape-Clément. Om han var den store vindrikker vides ikke med sikkerhed, men hans efterfølger Johannes XXII, var en god en af slagsen. Det var ham der lod sætte de første vinstokke på den stenede høj lidt nord for Avignon. Der lå i forvejen en forholdsvis ny borg- Chateauneuf- og den blev nu pavens- altså Chateauneuf du Pape. Stenene er tydelige. De er store som knyttede næver og ligger mange steder så tæt, at jorden ikke kan ses. De " suger " varme til sig om dagen og virker som " varmedunk " for vinstokken om natten. Det er en af forklaringerne på den saft og kraft en god Chateauneuf-du-Pape er i besiddelse af. Stenene er til at få øje på. Men højen har man svært ved at fornemme. Distriktet virker som et let kuperet område, når man er en tur igennem det."

Pavernes vin, Alt for Damerne, 1992

"Det er meget almindeligt, at restauranter i denne klasse fører prestigevine til de rigtige lejligheder, dvs. når millionærer med trang til at imponere vennerne med at vælge de helt rigtige etiketter lægger vejen forbi. Her finder man da også Lafite, Mouton, Latour og Petrus eller hvad med en Yquem 1947 til 14.000 kr? Til gengæld rummer kortets 25 sider også virkelige fund til overkommelige priser og dertil endda hæderlige vine til mindre end 300 kr. Var den store lottogevinst hjemme, kunne man for eksempel fejre det med Beaucastels prestige Châteauneuf 1990 der fik 100 point hos vinguruen Robert Parker. 3.500 kr. er mange penge ja, men vinen koster i dag mindst det samme på auktion, så man kan ikke hævde det er dyrt. Vi bestiller en halv flaske Chablis' 96=til=230 til 230 kr. og finder blandt et meget stort udvalg fra Rhône frem til Gourt de Mautens Rasteau 1998, der i sin tid vandt en Rhônesmagning i Jyllands-Posten. Pris 570 kr. Der er masser af tanniner […] , og nogle vil finde den lovlig ung, men den smager altså himmelsk lige nu."

Madanmeldelse: Kvalitet på kommando, JP, 2001

"Vinen må vel dermed siges at være ideel til alskens grillmad. Lige når flasken åbnes, er duften ved Sacred Hill noget for landlig til at være harmonisk. Lidt tid i glasset åbner smag og duft. I RhÖne-dalen hedder samme drue Syrah. Den frembringer nogle af Frankrigs mest vidunderlige, og undervurderede vine. Det er derfor positivt, at IRMA nu slår et slag for disse vine. Desværre er den valgte vinkøbmand, Les Grandes Serres \ aftappet af Marc Gallé, langt fra topnavne som Guigal, Chapoutier, Delas, Jaboulet Ainé- og 2. division herefter. Flere af vinene skuffer. Det gælder f.eks. en Chateauneuf du Pape 1995 og Gigondas 1995 til henholdsvis 89,50 og 79,50 kr. Hvordan går det til. Og så i et formodet topår som 1995. Min egen fornemmelse er, at vinene er overfiltreret. I hvert fald er RhÖnes umådelige charme og rigdom af utæmmet, pepret frugt udvisket til noget pænt og ordentligt- og ligegyldigt. Men i hvert fald den berømte Hermitage 1993 er vellykket. Her fornemmes Syrah-druen i ægte og godt, omend ikke stort format. Prisen på 139 kr. er OK for denne berømte vinmark, der fra de førnævnte elite-producenter sniger sig op på de 200 kroner."

RØDVIN PÅ KØL, Aktuelt, 1997


Tilbage til OPSKRIFT-WIKIEN
Denne wiki vedligeholdes af Bergholt
Gode opskrifter & artikler om vin og gastronomi

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License