Flor de Pingus - smagenoter
Sammenlignende smagning af Flor de Pingus 2002, Flor de Pingus 2003 & Flor de Pingus 2004
Pressen om Peter Sissecks Pingus & Flor de Pingus-vine
"Pingus fik faktisk aldrig 100 point hos den almægtige Parker, men den blev forhåndsbedømt til 96-100 point, og Parker skrev, at det var en af de største unge vine, han nogensinde havde smagt. Senere blev det til 98 point. Og prisen, der i dag er astronomisk, steg ikke med ét slag. Pingus var allerede ved at blive opdaget, Parker udbredte kun det gode budskab. Peter Sisseck hører selv til i en klasse, hvor man ikke siger ham imod. I dag har han frie hænder på Monasterios 60 hektarer, og han sammenligner selv denne vin med den bedste BMW, hvor Pingus så lignes med den håndbyggede Rolls-Royce. Der er håndkraften og det kunstneriske indtryk til forskel, men tag ikke fejl af, at begge er af meget, meget høj kvalitet. "Men det må aldrig blive rutine. Hvis det bliver det at lave Pingus, så finder jeg på noget andet ", siger Peter Sisseck: Og hvad så med Pingus 2000? Tja, i vinverdenen- som så mange andre steder- gælder det, at less is more, så selvfølgelig gik Peter Sisseck ud og rev de haglramte druer af og fandt frem til de gode, der var blevet skånet. […] Dog, kompromiser hører til i virkelighedens verden, og derfor måtte Sisseck som i alle rigtige eventyr så gruelig meget ondt igennem, før han blev berømt. Fra 1990 og frem stod han som teknisk direktør og daglig leder i huset, der lægger navn til vinen Hacienda Monasterio. Men han var underlagt den økonomiske nødvendighed, og han havde ikke muligheden for at lave vinen, som han gerne ville. Han måtte f.eks. købe druer udefra uden at være tilfreds med kvaliteten, så i det dulgte puslede han med livsprojektet; at lave den kompromisløse vin. Pingus- som blev vinens navn i farten, fordi Robert Parker spurgte, og fordi Ping var et kælenavn i familien- var med andre ord en sejr for den kompromisløse søgen efter kvalitet. Og det var en chance, Peter Sisseck tog, eller måske alligevel ikke, for som han selv siger med stille, uflyttelig selvsikkerhed: "Jeg vidste jo, at jeg kunne. I dag har 38-årige Peter Sisseck købt de marker, der gav den første Pingus. Han arbejder stadig som konsulent på Monasterio, men hans eget navn er verdensberømt. I Financial Times nævnte man forleden Pingus sammen med Le Pin og ganske få andre stjerner"
"Han måtte f.eks. købe druer udefra uden at være tilfreds med kvaliteten, så i det dulgte puslede han med livsprojektet; at lave den kompromisløse vin. Pingus- som blev vinens navn i farten, fordi Robert Parker spurgte, og fordi Ping var et kælenavn i familien- var med andre ord en sejr for den kompromisløse søgen efter kvalitet. Og det var en chance, Peter Sisseck tog, eller måske alligevel ikke, for som han selv siger med stille, uflyttelig selvsikkerhed: "Jeg vidste jo, at jeg kunne. I dag har 38-årige Peter Sisseck købt de marker, der gav den første Pingus. Han arbejder stadig som konsulent på Monasterio, men hans eget navn er verdensberømt. I Financial Times nævnte man forleden Pingus sammen med Le Pin og ganske få andre stjerner i en gruppe kaldet verdens bedste vine. Det er positionen, derfor benytter Peter Sisseck også lejligheden til at rette et par misforståelse: Pingus fik faktisk aldrig 100 point hos den almægtige Parker, men den blev forhåndsbedømt til 96-100 point, og Parker skrev, at det var en af de største unge vine, han nogensinde havde smagt. Senere blev det til 98 point."
"Hun vil se fantastisk ud ", sagde Michael Faircloth forleden til Women's Wear Daily. Han fortæller også, at det vil tage tre syersker 100 timer at brodere de mange krystaller på de røde Chantillyblonder. Og så tilføjer Faircloth, at han ikke deler synet på Laura Bush: "Hun har en meget sikker smag, der nok er klassisk, men samtidig meget klædelig. Men det kan vel næppe undre nogen. Lige før, der skulle høstes, satte det i med hagl. "Så blev jeg sgu'sur og bestemte mig egentlig for, at jeg slet ikke vil lave Pingus i år.. "[…]" siger landmanden, der har slået sig ned i Spanien. Han smiler, når han siger det, og Peter Sisseck kan tillade sig at grine ad det hele, for han er ikke længere en almindelig landmand, for hvem en haglbyge kan betyde familiens ruin. Peter Sisseck laver vin. Han er så god til det, at han er blevet verdensstjerne i vinens verden. Det er ikke sket med ét slag. Efter gymnasiet tog Peter Sisseck til Frankrig for at arbejde med vin. Hans onkel, Peter Vinding-Diers, havde et slot i Bordeaux, så tanken var ikke helt fremmed for den unge"
Verdensmestre: Topvinen er dansk, Jyllands-Posten, 2001
Tilbage til GASTRONOMI-WIKI
