Gastronomi
Indhold
- Gastronomi - Wikipedia-definition
- Gastronomi - etymologisk definition
- Opskrifter - Andebryst og andelår, kalvefilet, kantareller, bisque, osso buco, lammeculotte & koteletter
- Smagenoter - riesling, syrah, sydlig rhône, châteauneuf-du-pape
Gastronomi - Wikipedia-definition
"Gastronomi er læren om den finere madlavning eller højere kogekunst, hvori madlavning ophøjes fra et håndværk til en kunst i sammensætning af harmoniske og æstetiske måltider. Etymologisk kommer ordet gastronomi fra det oldgræske gastros ("mave"), og nomos ("kendskab") eller ("lov")."
Gastronomi - definition af gastronomi & kogekunst fra Ordbog over det danske sprog
Gastronomi, en. (af gr. gastronomía, forskrift for bugens pleje, dannet i lighed m. Astronomi af gr. gaste (se gastrisk); især spøg. ell. foragt.) (kendskab til) den højere kogekunst; ogs.: kunsten at spise. JBaden.FrO.II. Meyer.
Koge-kunst, en. kunsten at koge ell. (nu kun) i al alm. tilberede mad; (finere) madlavning; gastronomi. (der) forhandles om at udfinde . . om Kaage-Konst eller SteegeKonst er ældst. Holb.Ep.IV.383. Spiseseddelen (var) opfyldt med Kalvekjød tillavet efter alle Kogekunstens forskjellige Regler. PAHeib.US.260. Hostr.T.64.
Opskrifter
Opskrifter på andebryst
Opskrifter på andelår og andebryst
Opskrifter på kalvefilet
Opskrifter med kantareller
Opskrifter på bisque -- hummerbisque og jomfruhummerbisque
Opskrifter på osso buco
Opskrifter på lammeculotte
Opskrifter på koteletter
Opskrifter med torskefilet
Gastronomi - presseklip
"Læserne skal møde det gode landkøkken og den høje gastronomi, bondevinen der trækkes direkte fra fad og den kostbare slotsvin, der skænkes i krystalkaraffel af slotsherren selv. Rejsen er arrangeret af De Danske Vinrejser i samarbejde med Berlingske Tidende og med Flemming Hvelplund som gastronomisk og vinkyndig rejseleder. Sensommerens lune brise fejer let henover det gamle torv med de toppede brosten. Duften af krydrede urter, stegt kød og sort kaffe går op i en højere enhed med strejf af salt havluft. Med diskret arrogance skænker en tjener med et hvidt forklæde et glas Armagnac som livsgivende eliksir ovenpå det rustikke måltid og egnens næsten blæksorte landvin."
Årets store vinrejse går til Sydfrankrig, Berlingske Tidende, 1990
"I de basale udgaver er det druen, Pinot Blanc, Riesling og så videre, der er fokus på- ikke distriktet. Deinhard er endda gået så langt, at teksten på bagetiketten er på fransk og engelsk- ikke tysk. Jeg vil ikke blive spor overrasket, hvis mange forbrugere tror, at det er fransk vin, de har købt. Det er trist, hvis det er nødvendigt- men jeg forstår producenten. Vin er også psykologi. Når de franske vine har så stort et marked herhjemme, skyldes det også gode oplevelser på ferierejser og den herlige franske gastronomi. Samme appeal har Tyskland ikke. Deinhards vine er i forenkling gået ekstremt langt- mest i vinen Yello, som ligner et trademark for saftevand. Mere karakter er der over etiketter og vin i de to vine med oprindelse i Rheinhessen og Pfalz. Sidstnævnte er en varm region helt mod syd, kun et par timers kørsel nord for Alsace, hvor danskernes foretrukne hvidvin dyrkes. Vinene fra Pfalz er spændende, fordi de med varmen får " krop " og dertil et særpræget krydderi i duften, i retning af akaciehonning og harpiks. Nogle af disse Pfalz-nuancer opleves også i Deinhard Pinot Blanc, Pfalz 1994."
VINEN ER TYS-TYSK, Dagbladet Aktuelt, 1997
"På samme niveau ligger også Chateau Reynon […] . Den kraftige Chateau Brethous klarer fint en prøvesmagning med letsaltet, krydret mad og stærk olie-eddikedressing, hvorimod Chateau de Haux bedre egner sig til den lettere gastronomi. Chateau de la Meuliere er med sin elegante, afrundede eftersmag særdeles anvendelig til klassisk festmad, men desværre findes vinen endnu ikke herhjemme. Det samme er tilfældet med Chateau Plaisance og Chateau de Plassan, der er noget mere kantet i karakteren. Chateau Lagarosse […] besidder en styrke og harmoni, som kan stå distancen med et stykke velmoden roquefort, noget som ellers er svært at sætte rødvin til. Både Chateau Nenine og Chateau Laroche eksisterer på det danske marked, fortrinsvis i specialforretninger, men er svære at finde. Omend ret forskellige, bærer alle vinene præg af kvalitet og karakter."
Vinfolk, lægfolk og kvindfolk, Berlingske Tidende, 1990
"Er viden farlig- eller er viden et guddommeligt gode? Sokrates hævdede, at et liv i uvidenhed blokerer for et liv i fri udfoldelse. Derfor stræbte han hele sit liv efter at få menneskene til at søge viden. Var det derfor han blev henrettet? Når danskerne tænker på Frankrig forestiller de sig smukke landskaber, en rig kultur, landskaber og særpræget gastronomi. Formålet med disse syv foredrag er at gå på opdagelse i alle disse aspekter gennem ture i to egne, der er mindre kendte af travle turister, men rige på kultur, landskaber og særpræget gastronomi. To gamle provinser, nord for Languedoc og Gascogne klemt ind me llen Périgord og Auvergne, hvor navne på byer som Cahors, Rocamadour, Limoges, Monpezat, Aubusson m.m. får enhver til at drømme om pragtfulde kuperede landskaber og om en rig kultur […] samt gode vine og mad. Ud over turisme, historie og gastronomi beskæftiger vi os med malerne Ingres og Renoir, samt andre prominente figurer som Champollion og Gambette."
FOF, 1991
"langt grundigere. Men vi har behov for efteruddannelseskurser både for folk i restaurationsbranchen og i industrien. I Danmark har vi den viden vi har brug for, men vi mangler en kobling af de praktiske og kreative uddannelser og de mere tekniske eller akademiske lige fra procesteknologi til psykologi, historie og sociologi. Begge dele bør finde deres plads i Måltidets Hus ", siger Rasmus Bo Bojesen, kendt kok, restauratør, producent og en af de første, der bragte ideen på bane i Danmark. "Sund ernæring bliver først for alvor attraktiv når den forbindes med nydelse og med gastronomi. Den opgave turde være oplagt i et Måltidets Hus, hvor man f.eks. også bør beskæftige sig med den halve million måltider der serveres hver dag af det offentlige ", siger Lars Ovesen, læge og leder af ernæringsenheden i Veterinær- og Fødevaredirektoratet. "Det danske måltids hus kan og bør blive et kraftcenter, der rækker langt ud over landets grænser. Det er uhyre vigtigt, at det bliver uafhængigt af snævre interesser, og kommer til at beskæftige sig kritisk med alle aspekter omkring måltidet- det være sig det professionnelle som det private måltid.
Det danske måltid får sit eget hus, Jyllands-Posten, 1998
Tilbage til hovedsiden om gastronomi
Vedligeholdes af Bergholt
