Opskrifter med kantareller
Creative Commons: Norte. Kantarel i skovbunden
Cantharellus is a genus with many popular edible mushrooms. It is a mycorrhizal edible fungus, meaning it forms symbiotic associations with plants, making it very challenging to cultivate. Caution must be used when identifying chanterelles for consumption; lookalikes, such as the Jack-O-Lantern (Omphalotus olearius), can make a person very ill. Still, the golden chanterelle is one of the most recognized edible mushrooms and can be found in Asia, Europe, North America and Australia. Kilde: Wikipedia -- Kantarel
Beef Bourguignon (French: Bœuf bourguignon) is a well-known, traditional French recipe. It is essentially a stew prepared with beef braised in red wine (preferably an assertive, full-bodied wine such as Burgundy)and beef broth, generally flavoured with garlic, onions, carrots, and a bouquet garni, and garnished with pearl onions and mushrooms. Traditionally the meat was larded with lardons, but modern beef is sufficiently tender and well marbled that this very time-consuming technique is rarely used anymore. However, bacon cut into small cubes is still used to produce the initial cooking fat and added to the dish at the end. Source: Wikipedia, Boeuf bourguignon
Osso buco/okseskank med selleriburger, kantareller & choucroute
Boeuf bourguignon med mos på kartoffel & persillerod rødt med sprødstegte kantareller
Bornholmerhane med smørstegte kantarelle & pommes sarladaises
Salat med kantareller, andebryst og andelår
Om kantareller
Skov- og Naturstyrelsens artikel om kantareller
Presseklip om kantareller
"Den ligner meget Almindelig Kantarel, men er mere orange, er spinklere, har sejt hat og stokkød og mangler helt kantarellens specielle aroma. Orangekantarel er ikke giftig. Kantareller er velegnet til flødestuvning. Svampene skæres i mindre stykker og grydesteges ved god varme i rigeligt fedtstof. Når svampene begynder at knitre hældes fløden på, og salt og krydderier tilsættes efter behov. En smule citronsaft giver retten en frisk smag. Stuvningen står ved svag varme, til den bliver passende tyk. Flødestuvede kantareller serveres til forskellige kødretter med gratinerede aspargeskartofler drysset med dild. Umiddelbart synes Stor Trompetsvamp at være uspiselig, men har man en gang stiftet bekendtskab med den, vender man tilbage til den gang på gang. Stor Trompetsvamp vokser i småknipper på skrænter i løvskov. Den er sortbrun, tyndkødet og har form som en tragt eller en trompet. Tragtens yderside er lysere end indersiden og belagt med et tyndt lag " mel ". Stor Trompetsvamp kan ikke forveksles med andre svampe. Før tilberedningen undersøges alle " tragtene " for smådyr, men svampekødet er som hos Almindelig Kantarel sjældent ædt af larver."
"Farven er gulhvid og varierer som nyslåede æggeblommer. Det er vanskeligt at give en præcis beskrivelse af dens voksested. Den største høst hentes normalt i bøgeskov, og især på skrænter bevokset med Bølget Bunke, Majblomst eller Blåbær. Her kan man være heldig at finde Almindelig Kantarel i store flokke fra juli til udgangen af september. Den vokser også i nåleskov, men finder man her en stor flok i oktober, er der stor sandsynlighed for, at det er Orangekantarel. Den ligner meget Almindelig Kantarel, men er mere orange, er spinklere, har sejt hat og stokkød og mangler helt kantarellens specielle aroma. Orangekantarel er ikke giftig. Kantareller er velegnet til flødestuvning. Svampene skæres i mindre stykker og grydesteges ved god varme i rigeligt fedtstof. Når svampene begynder at knitre hældes fløden på, og salt og krydderier tilsættes efter behov. En smule citronsaft giver retten en frisk smag. Stuvningen står ved svag varme, til den bliver passende tyk. Flødestuvede kantareller serveres til forskellige kødretter med gratinerede aspargeskartofler drysset med dild. Umiddelbart synes Stor Trompetsvamp at være uspiselig, men har man en gang stiftet bekendtskab med den, vender man tilbage til den gang på gang."
Efteråret er svampetid, Natur & Miljø, 1983
"Fælles for rørhattene er det skumgummiagtige lag af sammenhængende lodretstillede, knappenålstynde rør under hatten. Og når det er til stede gælder " smagstesten " altid. Hvis vejret har været fugtigt og lunt, kommer de første kantareller allerede i begyndelsen af juli. De sidste kan til gengæld godt lade vente på sig helt til oktober. Kantarellernes vækstkrav er lidt af en gåde. Nogle år er der mange, andre år er der få, og det kan dårligt forklares ved vejret alene. Kantareller vokser både i gamle bøgeskove og i kanten af granplantager, eller i lysåbninger i dem, hvor mosset bryder frem. Mine bedste kantarelsteder ligger i unge egeskove, hvor den muldrige bund med knolde og mos giver gode vækstbetingelser for svampene. Det er sjældent, at man kan fylde kurven med kantareller alene, men bare nogle stykker har også ret- fine, stegte til et stykke ristet franskbrød. I Tyskland kalder man kantarellerne for " Pfifferlinge " og værdsætter dem højt i den finere madlavning."
Efterårssvampe, Fritidsliv, 1987
"Svampeplukkerne går enkeltvis eller blot et par sammen inde i plantningerne, for det er mellem træerne svampene vokser. I Tisvilde Hegn, der er præget af sandflugten i 1600-1700 tallet, lever træer og svampe i symbiose for at klare tilværelsen på den magre jord. Blandt andet blev der fundet lærke-rørhat, som knytter sig til lærketræer. Svampen får kulhydrater gennem træets rødder og træet har lettere ved at optage næring fra jorden gennem det finttrådede mycelium. Svampene er på vej Svampe kræver fugt. Kantarellerne var fremme allerede i begyndelsen af juni, hvor de ellers kommer til Sankt Hans. Siden har der været lidt stilstand. Svampene er ikke begyndt at reagere på regnbygerne i august. Derfor blev der ikke fundet så forfærdelig mange svampe. Kun lidt til den hule tand af de velsmagende. Nogle flere af dem, der nok er spiselige, men som kræsne plukkere går uden om. Af egentlige giftige svampe var der kun en art, biolog Morten Strandberg advarede imod: Den snehvide fluesvamp."
Nu er det svampetid, Berlingske Tidende, 1990
Tilbage til hovedsiden — OPSKRIFTER
