Persillerod

Gastronomi-wiki om persillerod / persillerødder

Opskrifter med persillerod / persillerødder

Lammeculotte med svampe, friteret persille, jordskokker og persillerod
Braiserede andelår med choucroute, selleri & persillerod, rødvinssauce
Osso buco/okseskank med selleriburger, kantareller & choucroute
Efterårssalat -- to slags and med svamp i nød med persillerod
Fortolkning af boeuf bourguignon -- rødvinsbraiseret oksekød med løg, gulerod og svampe & mos på kartoffel & persillerod
Fortolkning af osso buco -- osso buco a la efterår med kantareller og rodfrugter
Andebryst med rødbede, friteret persille, gratineret kartoffelmos & rødvinssauce
Opskrift på oksehalesuppe med rygeostcreme
Okseskank braiseret i hvidvin m. ris, gulerod & forårsløg
Ugegryde-eksperimentet -- inspireret af Mammas sugo-gryde

Alle opskrifter med persillerod oven for er fra Bergholts opskrifter

Presseklip om persillerod/persillerødder

"De kødfulde lår kan steges hele og blive til en ret, eller de kan gå i suppegryden sammen med hals, forben og slag og blive til kaninsylte. Leveren og nyrerne bør man også udnytte, f.eks. i en lille salat. Af en kanin med en slagtet vægt på to kg bliver der fire-fem stykker ryg- eller til to-tre personer. Hvis man steger lårene med, bliver der fire-seks portioner af kaninen. Her kommer forslag til nemme kaninretter. Kaninsylte Lår, hals, forben og slag af en kanin på godt 2 kg […] kg- 2 gulerødder- 1 persillerod- 2 løg- 2 fed hvidløg- 1\2 flaske hvidvin- krydderbuket […] - 1 tsk. peberkorn- lidt salt- frisk esdragon. Skræl gulerødder og persillerod og skær dem i skiver. Pil løgene og hak dem groft. Pil hvidløgsfeddene og skær dem i skiver. Læg kaninkødet […] i en passende gryde og fordel grønsagerne. Hæld hvidvinen på og fyld op med vand så det lige akkurat dækker. Stik krydderbuketten ved og hæld peberkorn i. Tilsæt 1\2 tsk. salt- ikke mere, da suppen bagefter skal koges meget ned. Bring gryden i kog og skum for urenheder."

En overset delikatesse, Berlingske Tidende, 1991

"Sprængt oksebryst koster 50 kr., og hjemmeskårne svinenøgleben til " gode ben " koster 28 kr. Grønthandleren er snotforkølet og drømmer kun om en dampende suppe, som kan løse op for næsen, med bladselleri for en tier, selleri til 12-14 kr., savoykål til 15-16 kr., hvid og rødkål til 10-12 kr., et porrebundt til 10-15 kr., kinaradiser til 12 kr. pr. kg, 2 kg gulerødder og løg for en tier og kæmpe pastinakker og persillerod for 5-6 kr."

Godt nyt for ostekendere, Berlingske Tidende, 1991

"Desuden er smagen og kødkonsistensen meget bedre i den fritgående kylling. Der er rigelig mad til fire personer i en stor kylling på 1200-1300 g. Jeg har valgt tre retter, som alle kan forberedes i god tid, og som ikke kræver de store armbevægelser. Den ene kylling er indbagt i en saltdej, som bevarer ekstra meget saft og kraft i kødet, men det er da absolut muligt at stege kyllingen normalt og servere den med det samme tilbehør. Kylling i kål Til fire personer: 1 stor kyling- 25 gå smør- 1 savoykål- 3 dl tør hvidvin- gulerødder- pastinak og persillerod […] - evt. persille- salt og friskkværnet peber. Skær først lårene af kyllingen og del dem i overlår og underlår. Skær de yderste vingeled af kyllingen. Skær eller klip gennem brystbenet ned langs midten af brystet og på siden af kyllingen, så de to brystfileter frigøres med det brystben, de sidder på. Del hver brystfilet i to stykker. Kom ryg og vinger i en samlepose i fryseren og brug dem til fond, når der er samlet tilstrækkeligt. Drys salt og peber på kyllingestykkerne og brun dem i smør og læg dem til side."

Nemme kyllingeretter, Berlingske Tidende, 1990

"Jeg vil gerne føje ham, men synes flæskestegs-tilbehør med rødkål er lidt tung mad her i foråret. Har Hjemmet andre forslag? Jeg vil foreslå grønsager til flæskestegen. Det kan være 2-3 slags letkogte grønsager, eller De kan svitse f.eks. gulerødder, pastinak, persillerod eller selleri skåret i ensartede stykker og derefter tilsætte lidt bouillon eller vand og lade grønsagerne snurre møre ca. 15 minutter. Tilsæt porreringe de sidste 5 minutter. Det passer fint til flæskestegen både smags og farvemæssigt. Egentlig kræver det ingen sovs, men da der kan være nogle gæster, som gerne vil have sovs, ville jeg servere en sovs af stegeskyen, evt. smagt til med lidt rødvin. En anden fin grønsagsblanding, som også vil passe, er bønner, peberfrugt og broccoli lavet på samme måde og gerne med et drys persille eller kørvel."

Hjemmet, 1992

"Det er ikke bare nemt, det er også muligt at kombinere smagsindtryk i en uendelighed, der rummer et hav af muligheder for den kreative kok. Fremgangsmåden fremgår af opskriften nedenfor. Men først lidt om egnede ingredienser og krydderier. Vi springer i denne omgang kød og skaldyr over. De kan også tilberedes i wok, men lige nu vil de fleste nok bruge selve grillen til dem. Så lad os kigge på egnede grøntsager i stedet. De omfatter peberfrugter i alle farver, courgetter, løg, porrer, gulerødder og andre rodfrugter som selleri, persillerod, jordskokker og pastinak. Sukkerærter, grønne asparges, svampe, fennikel og broccoli er også glimrende og det samme gælder sommerkål og hvidkål. Når de fintsnittede grøntsager har fået det første varmechok, kan de krydres på forskellig vis. Salt og peber kan ikke alene suppleres med finthakket hvidløg, finthakket ingefær eller papirtynde skiver af citrongræs. Man kan selv lege med krydderblandinger- for eksempel lidt chili med stødt spidskommen og stødt koriander, der giver mindelser om det nordafrikanske køkken. Men der findes adskillige gode og velegnede blandinger i handelen. "

Grønt i wokken, Jyllands-Posten, 1999

"For at vise, hvad det hele gerne skal blive til engang, danser Henriette Muus og Lloyd Riggins pas de deux'en fra " Don Quixote ". Anne Marie Vessel Schlüter har fortællerens rolle i dag. Hun danser ikke så meget mere- " desværre ". Dejlige påskefridage venter forude, men det kræver lidt omtanke at planlægge påskens måltider, så det ikke bliver en plage for dem, der har køkkenansvar. Lam og kylling er traditionelle påskeretter, som kan forberedes godt og enkelt- begge dele med grove grønsager i samme fad som kødet, f.eks. pillede skalotteløg eller stykker af gulerødder, kartofler, persillerødder samt kviste af friske krydderurter- det hele vendt i lidt smeltet smør eller et par spsk. olivenolie inden det kommer i ovnen. Sådanne retter er nemme for dem, der åbner sommerhuset i påskeferien. Her har jeg samlet et lille udvalg af små nemme retter, som kan gøres færdige i god tid, og som egner sig som frokostretter eller forretter. Opskrifterne er til fire personer. Vagtelæg i rede 24 vagtelæg […] - lucernespirer- karse- 1 æggeblomme- 11\4 dl olivenolie […] - 1 tesk dijonsennep- 1 håndfuld blandede krydderurter […] - citronsaft- salt og friskkværnet peber. "

Nemme retter til påskebordet, Berlingske Tidende, 1991

"Rodfrugter ligger i den kølige jord og gemmer på alverdens godt. Varme i rette mængder er måden at få dem til at frigive alle disse godter og mørne dem lidt på, så de er mere medgørlige for tænderne. Chipsene her er perfekt tilbehør til alle supperne, men kunne også bruges i en madpakke, som et mellemmåltid eller til en frisk salat. Opskriften giver nok chips som tilbehør til 4 personer. &1 kg blandede rodfrugter- persillerødder, skorzonerrødder og pastinakker& ekstra jomfruolivenolie& hav eller sydesalt& friskkværnet sort peber& friskpresset citronsaft eller brun riseddike Skrub rodfrugterne grundigt og skræl skorzonerrødderne. Persillerødder og pastinakker er bedst med skræl på- hvis altså de er økologiske. Skær enderne af alle rodfrugter og skær dem ud i tynde stave på langs. Vend rodfrugtstavene i ekstra jomfruolivenolie, fordel dem på en rist beklædt med bagepapir, giv dem et drys salt, og bag dem i 30 minutter i en 250 grader varm ovn. Giv dem eventuelt 5-10 minutter mere under ovnens grillelement, hvis de ikke er tilstrækkeligt sprøde og karamelliserede i overfladen"

En grydefuld velvære, Politiken, 2001


Mere om rodfrugter så som persillerod, pastinak, gulerod og rødbeder her Opskrifter med rodfrugter

Tilbage til Gastronomi-wikien

Unless stated otherwise Content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License