Smagenoter på vine fra den sydlige rhônedal
Smagenote på Vacuqeyras 2007
Viognier fra Domaine Sainte Anne - årgang 2007
Smagenote på Chateaneuf-du-Pape, Cuvée Réservée, 2000 -- fra Domaine du Pégau
Domaine Sainte Anne, Saint Gervais, 2005 -- sydlig rhône, primært på mourvédre
Saint Genest, Cairanne, Côtes du Rhône Villages, 1996
Vine fra den sydlige rhônedal og match med mad
Domaine Pierre Usseglio, Châteauneuf-du-pape, 2000 til filet af gråand med vinterfars
Kalvefilet provencale med gratineret kartoffelmos, hertil Châteauneuf-du-pape
Presseklip om sydlig rhône
"Den nordspanske får ligeledes sit Rhône-præg gennem druesammensætningen, om end mere diskret. Kun 30 procent af druerne er Garnacha- eller Grenache, som den kaldes i Rhône- resten er Cabernet Sauvignon og Tempranillo. En ganske heftig vin, der imidlertid føles lidt oppustet med vel mange overmodne toner og uden den struktur og rygrad, som ville give karakter. Det er lidt efter devisen: mere er bedre. Den vil være god til en langtidsstegt cordero, lam på spansk, men prisen måtte gerne være lidt lavere. De to ægte Rhône-vine er begge fra det fine år 1998 og kommer fra det sydlige Rhône- fra relativt upåagtede områder, hvoraf det ene, Rasteau, er en af de Rhône-Villages-kommuner, som har fået selvstændig appellation, mens det andet, det lidt nordligere beliggende Coteaux du Tricastin, har haft egen appellation i 25 år. Begge vine viser dels, hvor gode vine der kommer fra det sydlige Rhône, dels at de tidligere ukendte appellationer kan lave vin, som både i kvalitet og pris tager kampen op mod det sydlige Rhônes stolthed: Châteauneuf-du Pape. Jeg kan ikke mindes at have smagt bedre vin fra Tricastin end Grangeneuves."
Luksustesten: Til kælderen og til glasset, Politiken, 2001
"Det er lidt efter devisen: mere er bedre. Den vil være god til en langtidsstegt cordero, lam på spansk, men prisen måtte gerne være lidt lavere. De to ægte Rhône-vine er begge fra det fine år 1998 og kommer fra det sydlige Rhône- fra relativt upåagtede områder, hvoraf det ene, Rasteau, er en af de Rhône-Villages-kommuner, som har fået selvstændig appellation, mens det andet, det lidt nordligere beliggende Coteaux du Tricastin, har haft egen appellation i 25 år. Begge vine viser dels, hvor gode vine der kommer fra det sydlige Rhône, dels at de tidligere ukendte appellationer kan lave vin, som både i kvalitet og pris tager kampen op mod det sydlige Rhônes stolthed: Châteauneuf-du Pape. Jeg kan ikke mindes at have smagt bedre vin fra Tricastin end Grangeneuves. Det siger godt nok ikke så meget, for en stor del af Tricastin er lette, frugtige, billige og uprætentiøse vine, der bare skal skylles ned. Det gør man ikke med den smagte. Den mætter og fylder, men har samtidig en god rankhed, som formentlig kommer fra Syrah-druen. Flot vin til en 100-kroneseddel. Den sidste røde er fra Bourgogne."
"Og helt givet også ved senere sommerlige lejligheder. For der kommer altså ekstra perspektiver i tilværelsen, når man slapper af med en flaske og nyder solens sidste varmende stråler på terrassen eller altanen efter en drøj arbejdsdag. Jeg kan vældig godt lide en veltillavet rosé, helst tør, men hvis syren er velbalanceret med sukkeret, så gerne én med en diskret sødme. Den græske Boutari, tør, som DS Wine sælger i Føtex og Bilka, er bare prima. Men ellers skal man nok have fat i en Tavel fra det sydlige Rhône. Eller en af de bedre fra Loire, eller en god spansk, eller en italiensk- der er nok at tage af. Brugsens og Kvickly's Vinklub nr. 1 har en spansk af slagsen, en Penedes, Vallformosa, på programmet. Og den lever op til mange af de krav, man bør stille til en god rosé. Den er lavet på rødvinsdruer, hvor drueskindet kun har gæret med en kort tid for at give en smule af sit farvestof fra sig. Den er smukt rosa, lidt over i det orange. Den er tør, dufter og smager både friskt og forfriskende."
Pinsevinen og soldans, Aarhuus Stiftstidende, 1989
"En sådan forskelligartet præsentation stiller visse kvalitetskrav. Domaine de Villemajou lever op til dem og er overraskelsernes vin. Den fremstilles af druesorterne Carignan, Grenache og Syrah, og efter 12 måneders lagring på tank får vinen yderligere seks måneder på 220 liters egefade. Den tætte, kraftige rødvin bør absolut ligge nogle år for at kunne drikkes. Derfor er årgang 1983, som kun findes i dobbeltmagnum-udgaven, på toppen nu. Flot, fyldig og rund, for jo større flasken er, des langsommere udvikler vinen sig. Omvendt går det hurtigere i en halvflaske. Den halve 86'er er moden og fyldig, men har lige fået rundet kanterne af. Langt mere end helflasken i samme årgang, som stadig " bider " fra sig og i hvert fald skal dekanteres et par timer"
Flot festvin til lavpris, Berlingske Tidende, 1991
"12,5 % alkohol, som er nødvendig for at få appellationen ChÔteauneuf du Pape, og produktionen per hektar overgår ikke de 40 hl. som den samme lov om appellationér kræver. "Mine jordlodder er gunstige til væksten af lavendel og timian, og man finder dem rundtomkring ligesom i ChÔteauneuf. Desuden er mine vinstokke over halvtreds år gamle ", fortsætter han. Et år iegetræstønder Hans bedste vin, Cuvée Baron Louis, fik navnet til minde om stamfaderen, der selv producerede sin vin og udførte så meget arbejde på slottet. Baron Louis " er fremstillet af en blanding der består udelukkende af tre druesorter: 60% syrah, 30% grenache og 10% mourvÞdre, som også er typisk for ChÔteauneuf du Pape. Høsten foregår udelukkende ved håndkraft. Vinen opbevares mindst et år i egetræstønder før den flaskes. Det giver den en fin garversyre-koncentration, og det gør det muligt at drikke vinen allerede efter et år og inden for ti år. Den befrir en dejlig duft af mandel og virker rund i munden. Derudover producerer Rodolphe de Pins og hans kone en mere almindelig rødvin: Château de Montfaucon- Côtes du Rhône ". Den udgøres af 70% grenache og kun 20% syrah, mourvÞdre og cinsault fylder 10%."
**Et skær af Skotland, Jyllands-Posten, 1999
Tilbage til hovedwikien om Gastronomi & opskrifter
Denne wiki administreres af Bergholt
